Claus Bøgh                                                       Stem personligt                           

 

 


… hvordan bliver det sjovere at være dansker

Forsiden

Mit navn er Claus Bøgh. Jeg vil gerne være din repræsentant i Folketinget.

I 2003 besluttede jeg mig for at engagere mig i politik. For mine børns skyld. De skal have et ordentligt samfund at vokse op i. Og når de bliver voksne skal de helst have de samme muligheder som du og jeg, vores forældre og bedste-forældre havde og har. Dagens politikere tager ikke ordentligt fat om nogle af de grundlæggende strukturelle udfordringer Danmark står overfor og tonen i den politiske debat er for negativ, hård og unuanceret. I det hele taget er politik i dagens Danmark ved at udvikle sig i en uheldig show- og performanceorienteret retning, hvor valgets udfald styres mere af spindoktorernes gode påfund end af indholdet i partiernes politik.
 
Det skal VI lave om på – NU!

Jeg og min familie har besluttet at give dig og Danmark 8 år af vores liv for at være med til at skabe positiv forandring.

Danmark skal ledes af dygtige og fornuftige mennesker med uegennyttige motiver. Ikke af fundamentalistiske ideologiryttere, naive velgørere, fantasiløse bureaukrater eller egoistiske, magtbegærlige, profesionelle levebrødspolitikere. Det kan kun du og jeg gøre noget ved.

Den politiske arena er fyldt op med uansvarlig overbudspolitik. Alle kappes om at give danskerne mere og mere. De tænker ikke længere end til næste valg. Næste generation er overladt til sig selv. Dansk politik mangler visionære statsledere.

Danskerne skal sætte sig fri fra overbudspolitikerne. Giv danskerne deres frihed tilbage. Det skal være sjovere at være dansker. Politikerne på Christiansborg pakker os ind i vat. Vi får ikke længere lov at skabe vores eget liv. Politikerne har taget ansvaret for vores eget liv fra os.

Det kan DU være med til at lave om på. DU kan være med til at stemme en ny generation af politikere i Folketinget.

DU kan skabe et nyt, bedre og sjovere Danmark. Stem personligt på Claus Bøgh.

Hvad står Claus Bøgh for?

Hvem er Claus Bøgh?

Det gør Claus Bøgh for dig

Billeder / Kontakt

 

De Konservative

 

”Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde: Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af.
Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk?
Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?
Men han grinte bare og sagde:
Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold.
Så det gør vi nu, lille du  …”
                            

Gasolin - Hvad gør vi nu, lille du?´

 

Hvad gør DU?

 

Stem en ansvarlig politiker i Folketinget – NU!